Muligheder
En tromme-workshop kan sammensættes på mange måder. Det mest typiske undervisningsforløb er cirka halvanden time, men det kan selvfølgelig ændres og udvides efter ønske. Her er eksempler.
Icebreakeren
Det virker ambitiøst at opnå accept på få minutter. Med det er, hvad “icebreakeren” handler om. Og længere skal det ikke tage. Her går deltagerne fra skepsis til energiopladning, hvor de medvirkende mentalt og kropsligt bliver sat op til det, de senere skal være med til. Det foregår med stemme, tramp og klap, hvor alle skal udføre præcis det samme som Hans Fagt – og samtidigt. Øvelsen løsner alle op og skærper samtidig koncentrationen om, hvad der venter forude: Spændende rytmiske samarbejdsøvelser oplevelser.
Ekko-uddannelsen
At føle sig som en vigtig del af en gruppe. Timen begynder med rytmer i en slags ekko-leg, hvor Hans Fagt laver og synger rytmer, som alle deltagerne så laver ekko af. Det giver fornemmelse af at være en essentiel del af en helhed, men også mere opmærksomhed på hinanden i gruppen og en kollektiv rytmisk bevidsthed. Dét styrker lytteoplevelsen og giver samtidig en god periode-fornemmelse.
Periode-fornemmelse er ekstrem vigtig, når man spiller musik sammen. Dét, at alle kan mærke, hvor vi er i rytmen, uden at det er nødvendigt at tælle , slipper musikken fri. Og åbner mere for improvisation, simpelthen fordi alle har en fælles periode-reference.
Rytmeludo
Hold sammen og lyt. Deltagerne opdeles her i fire “afdelinger”. Hver afdeling får tildelt en rytme som tilhører afdelingen under HELE spillet. Disse fire “afdelings-rytmer” passer ind i hinanden i et større rytmebillede. Altså skal hver afdeling kunne holde sammen på afdelingens rytme og samtidig lytte til helheden. Deltagerne går tilfældigt rundt mellem hinanden under spillet, og jeg oplever altid, at man bliver rigtig glad for at møde én fra sin egen afdeling, men bliver samtidig opmærksom på, hvordan de andre afdelinger passer ind i ens rolle. “Rytmeludo” er en genial opfindelse af musikeren Lars Storck. Og så er det sjov!
Wade In The Water
Nu skal der synges. Gospel-sang skaber et vidunderligt rytmefællesskab, og her skal deltagerne opføre en “sang” som et orkester bestående af trommesæt, to rytmeroller, en basstemme og en hovedsang stemme. Altså fem roller i alt, men uden instrumenter. Deltagerne ER instrumenterne. Opstillingen og rollerne er præcis som på en koncertscene. Trommesættet, som er fundamentet i musik står bagerst, rytmerollerne er også lidt baggrunden og de to sang-stemmer placeres fremme på scenen og optræde som de mest udadvendte. Hans Fagt opdager, hvordan deltagerne finder på plads i deres roller, de roller som passer til deres personlighed. På dén måde bidrager de optimalt til helheden. Wade In The Water? Det er såmænd titlen på gospelsangen.
Alle får en tromme
Denne øvelse handler om at kunne omstille sig til nyt. Og her skal alle spille trommer. Deltagerne sidder i en stor cirkel med hver sin tromme, så alle kan se og høre hinanden.
Fundamentet består af en grundrytme plus forskellige breaks og variationer. Grundrytmen, er en såkaldt polyrytme, som kan opfattes og føles på to forskellige måder. Men deltagerne SKAL holde rytmen uden ændringer, selv om fornemmelsen skifter. Ergo handler det om omstillingsparathed, det kan vi alle bruge.
Hans Fagt sidder bag sit trommesæt i midten og udfordrer deltagerne på rytme- og koncentrations-evne, for der sker uventede skift. Udfordringen er, ikke at lade sig rytme sig ud af den.
Komplimentær-rytmerne
Fælleskab ud over én selv. Denne øvelse resulterer i, at de medvirkende fokuserer mere på det fælles mål end sig selv.
Øvelsen er sat sammen, så to rækker skal danse rytmisk frem og tilbage mod hinanden, mens de klapper to komplementære rytmer. Det er den samme rytme som før, men en anelse forskudt, så de passer sammen. Rækkerne med deltagere skal hele tiden være på linje, for hér gælder det ikke om at overstige sine evner. Nej, øvelsen fungerer kun, hvis alle er bevidste om deres kompetence-niveau og ikke overstiger det.
La-la-lai
Mere sang. Jo, da. Og man er nødt til at tage sydpå for at få noget rytme på. “Lalalai” er en slovensk folkesang, som øves med forskellige håndklap-kombinationer, hvor der skiftes fra at klappe selv – til at klappe med de to andre deltagere. Henholdsvis til højre og venstre for én selv.
Øvelsens formål er enkelt: Skiftevis opmærksomhed på én selv og på gruppen. Eller sagt på en anden måde med relation til job-hverdagen: Kan du klare at blive afbrudt i din koncentration på arbejde – uden at miste tråden?
Basketbolde
Dunk-dunk-dunk. Timing er også vigtigt. I dette modul skal deltagerne – opdelt i tre grupper – lære tre rytmer med basketbolde. Når alle kan de tre rytmer, så blandes de, så man hører alle tre rytmer samtidig. Og oplever hvordan de passer sammen i et større, fælles rytmebillede. Det handler om fornemmelse for timing – musikalsk og socialt.
Dét, at Hans Fagt benytter sig af basketbolde, gør, at deltagerne, bogstaveligt talt, får håndgribelig fornemmelse for, hvornår de skal kaste bolden, så det passer ind i rytmen, som fællesskabet har gang i.
Konsekvens: Kaster man sin bold, når en anden rytme starter – ja, så er det allerede for sent!
Rytme-koste
Du kender måske rytmekoste fra forestillingen “Stomp”. Nu skal deltagerne igen lære tre rytmer, men med koste-fej, tramp og slag. Når alle har lært de rytmerne, så er det op til deltagerne at råbe, hvilken rytme man skifter til. Og enhver kan brøle – når som helst! Det er således deltagernes fornemmelse for timing, der skaber nummeret. Hvis der skiftes for hurtigt, føles det stresset, hvis der skiftes for langsomt, bliver det kedeligt! Alle skal gå rundt mellem hinanden og “danse” koste-rytmerne ind i mellem hinanden.
Modulet ender med, at alle fejer langsommere og langsommere og langsommmere i en cirkel, indtil alle i gruppen intuitivt kan mærke på hinanden, hvornår det er tid til at stoppe. En mindful slutning.
Tekst til sang
I denne runde skal vi forsøge at komponere et hit. Eller i det mindste tekst til to vers i en sang. Og Hans Fagt hjælper, selvfølgelig – og introducerer en simpel kreativ model, som bare skal overholdes.
Man skriver én sanglinje af gangen. Formålet er, at alle skal tænke på idéen: “ja og”. Mens tekst- ideerne bobler løs. Altså hele tiden bygge videre på ideen, som Hans Fagt har præsenteret, og lade den vokse. På dén måde tænker alle i samme kreative retning.
Når der er fundet på brugbare tekstlinjer, så skal alle kunne skifte gear og “slagte” de mindst brugbare ord, så vi med det samme kan spotte den bedste tekstlinje fra de forskellige forslag.
Derefter skal alle skifte tilbage igen og atter tænke “ja og”, så der skabes endnu en tekstlinje, der udspringer af den første.
Alle deltager i skriveprocessen og i løbet af 20-25 minutter er der skrevet to vers, som nok skal blive husket længe efter workshoppen.
Vi ses til en lærerig og sjov oplevelse, der slutter med en koncert!
Jeg glæder mig.
Med venlig hilsen
Hans Fagt
