Tromme Teambuilding

Kan trommer, sang og rytme virkelig gavne din virksomhed? Ja, selvfølgelig. Den professionelle musiker og underviser Hans Fagt laver teambuilding, der øger dine medarbejderes selvtillid og lyst til at komme op med idéer og forbedringer. Firmaer og organisationer skal bl.a. leve af innovation, og over 15.000 mennesker i landets førende virksomheder har allerede oplevet Fagts overraskende resultater, når musikalitet i teamwork tager over. Gejst, begejstring og rytme bliver en oplevelse, der gavner samarbejde på kryds og tværs.

Musik med konkrete mål

Hans Fagt har erfaringen. En professionel musikerbaggrund. Uddannet på Berklee College Of Music, Boston i USA og mange år som underviser. Læg dertil uddannelse som både cert. Art & business- og proceskonsulent. Hans Fagt er det dynamiske midtpunkt for sjove kor- og trommeworkshops, hvor medarbejdere i virksomheder eller organisationer spiller sig ind i fælles bevidsthed og selvtillid og fornemmer nye – og ofte undervurderede – evner.

Kan mere end jeg troede

”Som du råber i skoven, får du svar”, hedder et gammelt ordsprog. I Hans Fagts workshops får alle deltagere svar, når de jammer, synger til hinanden og forstår hvad det var der skete. “Det hele gik op i en højere helhed. Vi swingede – vi samarbejdede. Kan være, at vi er gode kolleger, men vi opnåede nye løsninger – nye mål – ny glæde!”

Lige dér frigøres skjulte energier og pludselig opdager deltagerne, hvad der skete: “Hallo! Jeg kan jo meget mere end jeg troede – kollegerne hjalp, støttede og og opmuntrede mig. Og “fremmede” kolleger fandt ud af, hvad jeg laver, og de kan nu bruge mig på en mere effektiv facon.”

Dét kan alle virksomheder drage nytte af. Selvtillid og kollegial viden.

Wow-effekten

Hans Fagts workshops er noget særligt. Det er “bare” trommer og sang, men rytmer åbner for noget sært, ærligt, grundlæggende – noget alle kan swinge med på. Det er fedt at swinge sammen, og det skal overføres til jobbet. Jobbet skal swinge, og det er hele meningen med kurset. Målet er øget selvtillid – for alle – også den muligvis usikre selvudslettende sekretær, der sidder inde med gode idéer, som ingen før har villet lytte til. Og som m/k aldrig før har turde fortælle.

Hans Fagt leverer en “mind-opener”, der motiverer til bedre samarbejde, gensidig forståelse og fornemmelse for andre i dagligdagen. Man kalder det “social intuition”. Og Hans Fagt synger og spiller, hvad “social intuition” er.

Det er skæg og viser skjulte og undertrykte kompetencer. Hans Fagt er dirigenten – og han har store fagter – men det er deltageren selv, der oplever hvor vigtig m/ks egen rolle er i det store sammenspil. Det store fællesskab.

Hele butikken, en del eller en kombination

Her på siden kan du læse specifikt om workshoppens indhold. Der er flere muligheder. De kan afvikles i en helhed eller vi kan kombinere enkelte moduler, f.eks. som led i en HR-proces, der eksisterer i forvejen, eller et enkelt modul som en tiltrængt vitaminindsprøjtning, hvor man lige bliver mindet om, hvor essentielt samarbejde på job er. Uanset hvilket modul du vælger, så handler de alle om det samme: At arbejde hen imod et resultat. Meget bliver prøvet af undervejs, men resultatet er altid målet– en koncert for kor og/eller trommer.

Det er hér den rytmiske oplevelse bliver en lykkelig symbiose, uanset om der er 10 eller 1500 deltagere. Det er den rytme, der transformeres til jobbet efterfølgende. Og det er hér workshoppen bliver konkret.

Der er faglighed bag rytmerne

Den professionelle faglighed er selvfølgelig Hans Fagts fundament. Mange år som musiker i mange af landets bedste bands og dyb erfaring som underviser på Rytmisk Musikkonservatorium plus mere end 10 års erfaring med Fagts workshops, giver erfaring. Hans Fagt kan håndtere og undervise mange forskellige slags mennesker.

Det handler ikke om at gå i takt. Det handler om at svinge i takt og lade glæden strømme ud. Det kommer deltagerne til at opleve med Hans Fagt som katalysator. For her er I ikke bare deltagere, I er med i noget sjovt og stort.

Læs mere her på siden. Vurdér modulerne. Du er altid velkommen til at kontakte Hans Fagt og høre mere om de værktøjer, der er i kurset. Helt enkelt handler det hele om at slippe håndbremsen og komme op i et højere gear. Undervejs er der så nogle rytmiske færdselsregler, der skal overholdes. Men det vil swinge; det har det jo gjort i årevis på alle kurserne.

Kom i takt med Hans Fagt. Der venter en stor og værdifuld oplevelse.

Kontakt Hans Fagt
Se referencer her
Tilbage til forsiden