Musikalsk Teambuilding med Musik og Sang

 Musikalsk teambuilding der styrker samarbejde, social intuition og selvtillid

Musik og rytmer der giver en sjov fælles oplevelse og øger fællesskabet

Fremmer lysten til at bidrage med idéer og forbedringer på arbejdet.

Få et Tilbud
Udfyld dit navn, telefonnummer og email og jeg kontakter dig hurtigst muligt.

Sjov Teambuilding med brugbare værktøjer

Musikalsk teambuilding er en rytmisk og musikalsk oplevelse, som styrker samarbejde, effektivitet, timing, kommunikation og social intuition for dig og dine kollegaer. Samtidig med, at vi har det sjovt!

Undervisningen handler bl.a. om at være villig til at. opleve nye udfordringer. At styrke evnen til at lytte og give hinanden mere plads. At turde åbne sig over for sine kollegaer. 

Tromme teambuilding træner og forstærker evnen til at stole på sine kompetencer i et fremmed territorium. Alle kan faktisk spille en rytme! 

Afspil video

Varighed 1-2 Timer 

Fra 4 – 1000 + Deltagere 

Landsdækkende

Musikalsk Teambuilding
med Hans Fagt

Erfaring med mere end 500 workshops.

Professionel trommespiller siden 1981.

Lægger vægt på at undervise via humor, empati og charme. 

Trommespiller for Kim Larsen & Bellami 1986-1993 samt mange flere.

Har undervist i 16 år som hovedfagslærer på Rytmisk Musikkonservatorium.

Har spillet en stor mængde af livekoncerter, teater, studieindspilninger, TV-jobs og undervisning.

Har en Master grad I Oplevelses Økonomi og ledelse.

Er Adjunkt på Cphbusines – hvor han underviser på Bachelor i Innovation & Entrepreneurship. 

Hans Fagt Teambuilding

Udtalelser Fra Tidligere Kunder

"Efterfølgende har mange medarbejdere rost indslaget og ikke mindst Hans Fagts evne til at dirigere orkestret og give vores medarbejdere 60 uforglemmelige minutter og gode værktøjer, som vi kan bruge i det fremtidige samarbejde afdelinger i mellem."
Julie Rosendal
PR & Communications Manager, Dell
"Hans Fagt er formodentlig den mest engagerende og professionelle person på markedet indenfor feltet. Med sit fantastisk høje energiniveau skaber han nogle utroligt dynamiske workshops, der skaber positiv energi, glæde, begejstring og ikke mindst stærke fællesoplevelser, som man som deltager kan vende tilbage til igen og igen."
Thomas Skelbo Neldeberg
Konsulent, Finansforbundet
"Vi opnåede præcis det, som vi havde håbet på, nemlig at få rystet vores gruppe sammen og at skabe en fælles oplevelse og referenceramme."
Christoffer Lorenzen
Vice President, Area Country

Ring og Book
Musikalsk Teambuilding

71 99 91 19

Eller udfyld kontaktformularen

Få et Tilbud
Udfyld dit navn, telefonnummer og email og jeg kontakter dig hurtigst muligt.

Teambuilding med Hans Fagt

Kan trommer, sang og rytme virkelig gavne din virksomhed?

Ja, selvfølgelig. Den professionelle musiker og underviser Hans Fagt laver teambuilding, der øger dine medarbejderes selvtillid og lyst til at komme op med idéer og forbedringer. Firmaer og organisationer skal bl.a. leve af innovation, og over 15.000 mennesker i landets førende virksomheder har allerede oplevet Fagts overraskende resultater, når musikalitet i teamwork tager over. Gejst, begejstring og rytme bliver en oplevelse, der gavner samarbejde på kryds og tværs.

Musik med konkrete mål


Hans Fagt har erfaringen. En professionel musikerbaggrund. Uddannet på Berklee College Of Music, Boston i USA og mange år som underviser. Læg dertil uddannelse som både cert. Art & business- og proceskonsulent. Hans Fagt er det dynamiske midtpunkt for sjove kor- og trommeworkshops, hvor medarbejdere i virksomheder eller organisationer spiller sig ind i fælles bevidsthed og selvtillid og fornemmer nye – og ofte undervurderede – evner.

Kan mere end jeg troede

”Som du råber i skoven, får du svar”, hedder et gammelt ordsprog. I Hans Fagts workshops får alle deltagere svar, når de jammer, synger til hinanden og forstår hvad det var der skete. “Det hele gik op i en højere helhed. Vi swingede – vi samarbejdede. Kan være, at vi er gode kolleger, men vi opnåede nye løsninger – nye mål – ny glæde!”

Lige dér frigøres skjulte energier og pludselig opdager deltagerne, hvad der skete: “Hallo! Jeg kan jo meget mere end jeg troede – kollegerne hjalp, støttede og og opmuntrede mig. Og “fremmede” kolleger fandt ud af, hvad jeg laver, og de kan nu bruge mig på en mere effektiv facon.”

Dét kan alle virksomheder drage nytte af. Selvtillid og kollegial viden.

Der er faglighed bag rytmerne

Den professionelle faglighed er selvfølgelig Hans Fagts fundament. Mange år som musiker i mange af landets bedste bands og dyb erfaring som underviser på Rytmisk Musikkonservatorium plus mere end 10 års erfaring med Fagts workshops, giver erfaring. Hans Fagt kan håndtere og undervise mange forskellige slags mennesker.

Det handler ikke om at gå i takt. Det handler om at svinge i takt og lade glæden strømme ud. Det kommer deltagerne til at opleve med Hans Fagt som katalysator. For her er I ikke bare deltagere, I er med i noget sjovt og stort.

Læs mere her på siden. Vurdér modulerne. Du er altid velkommen til at kontakte Hans Fagt og høre mere om de værktøjer, der er i kurset. Helt enkelt handler det hele om at slippe håndbremsen og komme op i et højere gear. Undervejs er der så nogle rytmiske færdselsregler, der skal overholdes. Men det vil swinge; det har det jo gjort i årevis på alle kurserne.

Kom i takt med Hans Fagt. Der venter en stor og værdifuld oplevelse.

Se Hans i Aktion

Hans Fagt i aktion
Afspil video
Janssen United - The all in song
Afspil video

Musikalsk Teambuilding FAQ

Hvad kan vi forvente at få ud af det?

Hans Fagts workshops er noget særligt. Det er “bare” trommer og sang, men rytmer åbner for noget sært, ærligt, grundlæggende – noget alle kan swinge med på. Det er fedt at swinge sammen, og det skal overføres til jobbet. Jobbet skal swinge, og det er hele meningen med kurset. Målet er øget selvtillid – for alle – også den muligvis usikre selvudslettende sekretær, der sidder inde med gode idéer, som ingen før har villet lytte til. Og som m/k aldrig før har turde fortælle.

Hans Fagt leverer en “mind-opener”, der motiverer til bedre samarbejde, gensidig forståelse og fornemmelse for andre i dagligdagen. Man kalder det “social intuition”. Og Hans Fagt synger og spiller, hvad “social intuition” er.

Det er skæg og viser skjulte og undertrykte kompetencer. Hans Fagt er dirigenten – og han har store fagter – men det er jer, der oplever hvor vigtig jeres hver især egen rolle er i det store sammenspil. Det store fællesskab.

Hvor mange kan deltage?

Typisk underviser Hans Fagt for 10 – 200 deltagere. Men den største workshop Fagt har skabt, var med 1800 glade deltagere i forbindelse med Holbæk Kommunes Personaledag 14/5-13.

Hvad indeholder workshoppen?

Der er flere muligheder for workshoppens indhold. . De kan afvikles i en helhed eller vi kan kombinere enkelte moduler, f.eks. som led i en HR-proces, der eksisterer i forvejen, eller et enkelt modul som en tiltrængt vitaminindsprøjtning, hvor man lige bliver mindet om, hvor essentielt samarbejde på job er. Uanset hvilket modul du vælger, så handler de alle om det samme: At arbejde hen imod et resultat. Meget bliver prøvet af undervejs, men resultatet er altid målet– en koncert for kor og/eller trommer

Det er hér den rytmiske oplevelse bliver en lykkelig symbiose, uanset om der er 10 eller 1500 deltagere. Det er den rytme, der transformeres til jobbet efterfølgende. Og det er hér workshoppen bliver konkret.

Hvor lang tid tager en workshop?

Workshoppen kan vare i 1 – 2 timer. Eller længere og kortere alt efter lyst og behov.

Hvad hvis vi bare vil have det sjovt?

Så er det også muligt! Hans tilrettelægger workshoppen efter jeres ønsker. Rytmisk teambuilding er altid sjovt og ønsker I at fokus udelukkende skal ligge på at styrke fællesskabet og få en sjov fælles oplevelse så er en rytmisk workshop en oplagt mulighed. 

Kommer Hans Fast ud i hele landet?

Ja, men I betaler for kørsel.

Hvad koster en workshop?

Prisen afhænger bl.a. af hvor mange deltagende I er og om I ønsker tromme eller andre instrumenter. 

Du kan se vejledende teambuilding priser her eller kontakte mig her, hvis du vil har spørgsmål.

Hvad er kurserne udviklet til?

  • Teambuilding
  • Konferencer
  • Seminarer
  • Personaleudvikling
  • Kurser
  • Gå hjem-møder
  • Events
  • Kickoff 
trommeteambuilding8

TEAMBUILDING ØVELSER

En tromme-workshop kan selvfølgelig sammensættes på mange måder med forskellige teambuilding øvelser. Det mest typiske undervisningsforløb er cirka halvanden time, men det kan selvfølgelig ændres og udvides alt efter behov.

  • LÆS MERE OM DE FORSKELLIGE TEAMBUILDING ØVELSER
Teambuilding øvelse

Icebreakeren

Det virker ambitiøst at opnå accept på få minutter. Med det er, hvad “icebreakeren” handler om. Og længere skal det ikke tage. Her går deltagerne fra skepsis til energiopladning, hvor de medvirkende mentalt og kropsligt bliver sat op til det, de senere skal være med til. Det foregår med stemme, tramp og klap, hvor alle skal udføre præcis det samme som Hans Fagt – og samtidigt. Øvelsen løsner op og skærper samtidig koncentrationen om, hvad der venter forude: Spændende rytmiske samarbejdsøvelser og anderledes oplevelser.

Ekko-uddannelsen

At føle sig som en vigtig del af en gruppe. Vi begynder med rytmer i en slags ekko-leg, hvor Hans Fagt laver og synger rytmer, som alle deltagerne så skal skabe et ekko af. Det giver fornemmelse af at være en essentiel del af en helhed, men også mere opmærksomhed på hinanden i gruppen og en kollektiv rytmisk bevidsthed. Dét styrker lytteoplevelsen og giver samtidig en god periode-fornemmelse.

Periode-fornemmelse er ekstrem vigtig, når man spiller musik . Dét, at alle kan mærke, hvor vi er henne i rytmen, uden at det er nødvendigt at tælle, slipper musikken fri. Og åbner for improvisation; simpelthen fordi alle har en fælles periode-reference.

Teambuilding øvelse

Rytmeludo

Hold sammen og lyt. Deltagerne opdeles her i fire “afdelinger”. Hver gruppe får tildelt en rytme, som tilhører afdelingen under HELE spillet. Disse fire “afdelings-rytmer” passer ind i hinanden i et større rytmebillede. Altså skal hver gruppe kunne holde sammen på sin rytme men samtidig lytte til helheden. Deltagerne går tilfældigt rundt mellem hinanden under spillet, og Fagt oplever ofte, at man bliver glad for at møde én fra sin egen afdeling, men opdager samtidig hvordan de andre afdelinger passer ind i ens rolle.

“Rytmeludo” er en genial opfindelse af musikeren Lars Storck. Og så er det sjov.

Wade In The Water

Så skal der synges! Gospel-sang skaber et vidunderligt rytmefællesskab, og her skal deltagerne opføre en “sang” som et orkester med trommesæt plus to særlige rytmeroller, en basstemme og en hovedsang stemme. Altså fem roller i alt, men uden instrumenter. Deltagerne ER instrumenterne. Opstillingen og rollerne er præcis som på en koncertscene. Trommesættet, som er fundamentet i musik, står bagerst, rytmerollerne er også lidt i baggrunden og de to sang-stemmer placeres fremme på scenen og optræder som de mest udadvendte. Hans Fagt hører undervejs, hvordan deltagerne finder på plads i deres roller, de roller som passer til deres personlighed. På dén måde bidrager de optimalt til helheden. Wade In The Water? Ja, det er såmænd titlen på gospelsangen.

Alle får en tromme

Dette er en af de teambuilding øvelser der handler om at kunne omstille sig til nyt. Og her skal alle spille trommer. Deltagerne sidder i en stor cirkel med hver sin tromme så alle kan se og høre hinanden.

Fundamentet består af en grundrytme plus forskellige breaks og variationer. Grundrytmen er en såkaldt polyrytme, som kan opfattes og føles på to forskellige måder. Men deltagerne SKAL holde rytmen uden ændringer, selv om fornemmelsen skifter. Ergo handler det om at kunne omstille sig til nyt.

Hans Fagt sidder bag sit trommesæt i midten og udfordrer deltagerne på rytme- og koncentrations-evne, for der sker uventede skift. Udfordringen er ikke at lade sig “rytme sig ud af den”.

Komplimentær-rytmerne

At fornemme et fælleskab. Denne øvelse ender med, at de medvirkende fokuserer mere på det fælles mål end sig selv.

Øvelsen er sat sammen så to rækker skal danse rytmisk frem og tilbage mod hinanden, mens de klapper to komplementære rytmer. Begge rækker klapper den samme rytme, men dog en anelse forskudt, så de passer sammen. Rækkerne med deltagere skal hele tiden være på linje, for hér gælder det ikke om at overstige sine evner. Nej, øvelsen fungerer kun, hvis alle er bevidste om deres kompetence-niveau og ikke overstiger det.

La-la-lai

Mere sang. Jo, da. Og man er nødt til at tage sydpå for at få noget stærk rytme i. “Lalalai” er en slovensk folkesang, som øves med forskellige håndklap-kombinationer, hvor der skiftes fra at klappe selv – til at klappe med de to andre deltagere. Henholdsvis til højre og venstre for én selv.

Øvelsens formål er enkelt: Skiftevis opmærksomhed på én selv og på gruppen. Eller sagt på en anden måde med relation til job-hverdagen: Kan du klare at blive afbrudt i din koncentration på arbejde – uden at miste tråden?

Basketbolde

Dunk-dunk-dunk. Timing er som sagt vigtigt. I dette modul skal deltagerne – opdelt i tre grupper – lære tre rytmer med basketbolde. Når alle deltagerne kan de tre rytmer, så blandes de, så man hører alle rytmerne samtidig. Og oplever hvordan de passer sammen i et større, fælles rytmebillede. Det handler om fornemmelse for timing – musikalsk og socialt.

Dét, at Hans Fagt benytter sig af basketbolde, gør, at deltagerne – bogstaveligt talt – får en håndgribelig fornemmelse for hvornår de skal kaste bolden, så det passer ind i rytmen. Den rytme som fællesskabet er midt i.

Konsekvens: Kaster man sin bold, når en anden rytme starter – ja, så er det allerede for sent!

Øvelse med kost

Rytme-koste

Du kender måske rytmekoste fra forestillingen “Stomp”. Nu skal deltagerne igen lære tre rytmer, men med koste-fej, tramp og slag. Når alle har lært rytmerne, så er det op til deltagerne at råbe, hvilken rytme man skifter til. Og enhver kan brøle – når som helst! Det er således deltagernes fornemmelse for timing, der skaber nummeret. Hvis der skiftes for hurtigt, føles det stresset. Hvis der ændres for langsomt, bliver det kedeligt! Alle skal gå rundt mellem hinanden og “danse” koste-rytmerne ind i mellem hinanden.

Modulet ender med, at alle fejer langsommere og langsommere og langsommmere i en cirkel, indtil alle i gruppen intuitivt kan mærke på hinanden, hvornår det er tid til at stoppe. En stemningsfuld afslutning.

Tekst til sang

I denne runde skal vi forsøge at komponere et hit. Eller i det mindste tekst til to vers i en sang. Og Hans Fagt hjælper, selvfølgelig – og introducerer en simpel kreativ model, som bare skal overholdes.

Man skriver én sanglinje af gangen. Formålet er, at alle skal tænke på idéen: “ja og”. Mens tekst- ideerne bobler løs. Altså hele tiden bygge videre på ideen, som Hans Fagt har præsenteret, og lade den vokse. På dén måde tænker alle i samme kreative retning.

Når der er fundet på brugbare tekstlinjer, så skal alle kunne skifte gear og “slagte” de mindst brugbare ord, så vi med det samme kan spotte den bedste tekstlinje fra de forskellige forslag.

Derefter skal alle skifte tilbage igen og atter tænke “ja og”, så der skabes endnu en tekstlinje, der udspringer af den første.

Alle deltager i skriveprocessen og i løbet af 20-25 minutter er der skrevet to vers, som nok skal blive husket længe efter workshoppen.

Ring og Book
Musikalsk Teambuilding

71 99 91 19

Eller udfyld kontaktformularen

Få et Tilbud
Udfyld dit navn, telefonnummer og email og jeg kontakter dig hurtigst muligt.